Hanna er en ikke helt almindelig teenager. Hun er vokset op i isolation i den finske ødemark, hvor hendes far, eks-CIA-manden Erik, har trænet hende til at blive den perfekte snigmorder. Da det er tid for Hanna at tage på mission, sendes hun ud i en verden, hun ikke kender. Og så får hun endda den skånselsløse agent Marissa og hendes håndlangere på nakken.